USA vil ikke tillade, at Iran gør alvor af truslerne om at lukke det strategisk vigtige Hormuzstræde, hvor omkring 20 procent af den globale olietransport passerer igennem.
Det understreger den amerikanske forsvarsminister, Leon Panetta.
- Det er en rød linje for os, og i så fald vil vi reagere over for dem, siger han til tv-stationen CBS.
I tv-programmet "Face the Nation" havde ministeren selskab af USA's forsvarschef, Martin Dempsey, der tilføjer, at Iran har kapacitet til at blokere den vigtige passage. Men hvis det sker, skrider USA til handling.
- Vi ville gå ind og genåbne strædet, siger Dempsey og fastslår, at en lukning ikke kun vil være uacceptabel for USA, "men for hele verden".
Udtalelserne kommer, efter at Iran har truet med at blokere for olietransport gennem Hormuz-strædet, hvis EU indfører embargo på iransk olie.
Det europæiske tiltag er det seneste forsøg på at lægge pres på Iran og få præstestyret i Teheran til at opgive sit omstridte atomvåbenprogram.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned