På dagen hvor Tyrkiet holder et topmøde med Afghanistan og Pakistan som deltagere, kommer USA's øverstkommanderende i krigen mod Taliban og afghanske oprørere med en ganske overraskende udmelding.
General Stanley McChrystal siger, at USA's troppeforøgelse i Afghanistan kan føre til en fredsaftale med Taliban-militsen. De ekstra soldater skal svække oprørernes ledere så meget, at de kommer til forhandlingsbordet.
- Min personlige oplevelse som soldat er, at der har været nok kampe, siger McChrystal, chefen for USA's militære operationer i Afghanistan.
- Jeg tror, at en politisk løsning på alle konflikter er en uundgåelig udgang. Og den rigtige afslutning, siger han.
Adspurgt direkte om Taliban kunne optræde i en fremtidig afghansk regering, svarer McChrystal: "Jeg tror, at alle afghanere kan spille en rolle, hvis de fokuserer på fremtiden og ikke fortiden."
USA er i øjeblikket i gang med at udstationere i alt 30.000 ekstra soldater i Afghanistan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker