USA har planer om senere i år at indlede en storoffensiv mod oprørsstyrkerne i Kandahar i den sydlige del af Afghanistan, hvor Taliban har kontrollen, siger en højtstående amerikansk embedsmand.
- Hvis målsætningen i Afghanistan er at drive Taliban tilbage, så er det nødvendigt, at vi rykker ind i Kandahar i år, siger embedsmanden.
Kandahar er Afghanistans næststørste by. En omfattende offensiv her følger i kølvandet på den igangværende militæroperation i Marjah i naboprovinsen, Helmand.
Offensiven for at sikre Marjah, som er gået ind i sin tredje uge, er en forløber for USA's præsidents, Barack Obamas, plan om at sende 30.000 eller flere soldater, der har til formål at drive Taliban ud og overdrage oprørerne til de afghanske myndigheder.
- Den nuværende operation i Marja i Helmand er en forberedelse til den kommende offensiv, siger USA's øverstkommanderende i Afghanistan, general Stanley McChrystal.
Først på ugen sagde McChrystal, at Marja fungerer som en model for fremtidige operationer. Omkring 15.000 soldater indledte offensiven mod Marja for to uger siden. Det er en af de største militæroperationer i den mere end otte år gamle krig i Afghanistan.
Operationen har til formål at drive Taliban ud af et bevægelsens stærkeste højborge i en af Afghanistans mest uregerlige provinser. Den ventes at fortsætte i nogle uger.
I den anden uge har Operaston Mushtarak i Marjah mødt voldsom modstand fra snigskytter. Alligevel kunne Helmandprovinsens guvernør hejse det afghanske flag over Marjah torsdag. Det sker for at markere overdragelsen af Marjah til de afghanske myndigheder.
Brigader Larry Nicholson, der er leder af de amerikanske marineinfanterister i den sydlige del af Afghanistan, kaldte det en historisk dag efter 12 dages kampe.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie