USA forlanger af FN's Menneskerettighedsråd, at det skal være afbalanceret, når det behandler en rapport om krigsforbrydelser under den israelske offensiv i Gazastriben.
- Rapporten rejser vigtige spørgsmål og alvorlige beskyldninger, og USA er dybt bekymret for mange af konklusionerne og anbefalingerne, som efter vores opfattelse er fejlagtige, siger USA's udsending ved Menneskerettighedsrådet i Genève, Douglas Griffiths.
Han accepterer dog, at rådet ser nærmere på påstandene i rapporten.
- Balance bør være et kendetegn for vores tilgang til denne rapport, siger Griffiths.
Israel advarer om, at det vil skade bestræbelserne på at fremme fred i Mellemøsten, hvis FN går videre med rapporten.
Douglas Griffith mener, at rådet bør "anerkende Israels grundlæggende ret til selvforsvar".
Menneskerettighedsrådet skal diskutere en rapport om krigsforbrydelser under offensiven i december og januar, der er skrevet af den sydafrikanske anklager Richard Goldstone og tre andre internationale eksperter.
I rapporten konkluderes, at både Israel og den palæstinensiske Hamasbevægelse sandsynligvis begik krigsforbrydelser og måske også forbrydelser mod menneskeheden under den tre uger lange offensiv.
Israel siger, at rapporten er forudindtaget.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker