USA siger, at landet er bekymret over rapporter om, at Rusland har anholdt snesevis af fredelige demonstranter og mishandlet en del af disse.
Tommy Vietor, en talsmand for præsident Obamas råd for national sikkerhed, siger, at Washington er bekymret over razziaer og kriminelle undersøgelser mod protestbevægelsen "Strategi 31".
Vietor siger, at sådanne handlinger ikke passer sammen med udtalelser fra Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, der har talt om nødvendigheden af at "udvide det politiske rum" i landet.
- USA er bekymret over rapporter om, at snesevis af folk er blevet anholdt i Moskva og andre russiske byer, siger Vietor.
- Myndighederne anholdt folk, som søgte at udøve sin ret til fredelige forsamlinger, og nogle deltog ikke engang i demonstrationen, siger han.
Obama har, siden han for to år siden indtog Det Hvide Hus, forsøgt at omforme forholdet til Rusland, hvilket blandt andet har kastet en ny Start-nedrustaftale af sig og givet USA russisk støtte over for Iran, men det har også lagt et låg på USA's kritik.
- Vi er bekymrede over rapporter om, at de anholdte blev mishandlet, inklusive beskyldninger om at demonstranter blev banket af politiet, siger Vietor. der opfordrer Rusland til at værne om grundlæggende ytrings- og forsamlingsfrihed.
Strategi 31 blev startet af blandt andet oppositionspolitikeren Eduard Limonov. Den har gennem længere tid kaldt til forsamling den 31. hver måned for at fejre artikel 31 i den russiske forfatning, der sikrer befolkningen forsamlingsfrihed.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde