USA lover Ukraine at sende flere våben til kamp mod russere
Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, oplyser natten til tirsdag dansk tid, at USA's udenrigsminister, Antony Blinken, har tilbudt ukrainerne mere støtte i form af sanktioner og våben til at modstå invasionen fra Rusland. (Arkivfoto) Foto: Carlo Allegri/Reuters
Carlo Allegri/Reuters
USA har i forvejen indført en række sanktioner og sendt våben til Ukraine i samarbejde med vestlige allierede.
USA har tilbudt Ukraine mere støtte i form af sanktioner og våben til at modstå invasionen fra Rusland.
Det oplyser Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, efter at have talt til sin amerikanske pendant, Antony Blinken, natten til tirsdag dansk tid.
- I vores telefonsamtale bekræftede udenrigsminister Blinken, at den amerikanske støtte til Ukraine forbliver urokkelig.
- Jeg understregede, at Ukraine higer efter fred, men så længe vi er under russiske angreb, har vi brug for flere sanktioner og våben. Ministeren forsikrede mig om begge dele, skriver Kuleba på Twitter.
Ifølge den ukrainske udenrigsminister vil begge parter koordinere nærmere om de konkrete tiltag.
USA har i forvejen indført en række sanktioner mod Rusland i samarbejde med andre vestlige allierede. Sanktionerne begrænser blandt andet Ruslands adgang til pengemidler i udlandet, investeringer og teknologi.
Derudover har en række vestlige lande lukket for luftrummet for russiske fly og udelukket Rusland fra betalingssystemet Swift.
Mange virksomheder er også i gang med at overveje mulighederne for at indføre sanktioner. Blandt andet overvejer Mærsk at suspendere for booking af nye transporter til og fra Rusland.
Til gengæld har USA afvist en ukrainsk anmodning til Vesten om at indføre et flyveforbud over Ukraine. Forbuddet vil ifølge den ukrainske præsident beskytte mod blandt andet luftangreb.
Men USA mener, at det vil bringe vestlige styrker i direkte krig med det russiske militær.
Putin har indtil videre ikke vist tegn på at genoverveje invasionen, som han iværksatte torsdag.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker