USA mangler dødssprøjter: Sjælden henrettelsesmetode kan få comeback

Flere står på række og skyder en person, der er dømt til døden. Det lyder voldsomt.

Men henrettelsesmetoden, som ifølge kritikere hører fortiden til, kan være på vej mod et comeback i USA.

Idéen om den vinder i hvert fald frem, i takt med at delstater har svært ved at skaffe lægemidlerne til at udføre dødelige indsprøjtninger.

Det skriver AP, efter at delstaten Idaho for nylig som den femte stat i USA gjorde henrettelse ved skydning lovligt.

I sidste uge underskrev Idahos republikanske guvernør, Brad Little, loven, der fra 1. juli tillader henrettelser ved brug af et såkaldt "firing squad".

- Hvad angår personerne på dødsgangen, så har et nævningeting dømt dem for deres forbrydelser, og de er retmæssigt blevet dømt til døden.

- Det er staten Idahos ansvar at følge loven og sikre, at straffen for forbrydelsen bliver udført, lød det fra Brad Little ifølge NBC News.

Henrettelse ved skydning i Idaho skal kun ske, hvis delstaten ikke kan skaffe ingredienserne til dødelige indsprøjtninger. En udfordring, som mange delstater står med.

Det er en god håndfuld år siden, at metoden sidst er benyttet. Senest det skete var i juni 2010 i Utah.

Her sad den dødsdømte i en stol med sandsække omkring sig og med en markering ved hjertet. Fem fængselsansatte blev udtrukket fra en pulje af frivillige til at stå for skydningen.

De stod hver især med gevær otte meter væk og indledte samtidig skudsalverne mod den dødsdømte, der blev erklæret død to minutter senere.

Når der bruges et "firing squad", skyder flere på samme tid. Det gør blandt andet, at de, der skyder, ikke kan vide med sikkerhed, hvem der afsendte det dræbende skud. Desuden er en af riflerne ladt med blanke skud.

Utah er den eneste delstat, der har benyttet henrettelsesmetoden i løbet af de seneste 50 år.

Men den er altså oppe at vende andre steder, og for et år siden var det ikke langt fra, at South Carolina måtte ty til metoden for første gang i delstatens historie.

Her havde en dødsdømt valgt at blive rettet ved skydning frem for at skulle i den elektriske stol.

Han kunne ikke vælge at få en dødelig indsprøjtning, fordi delstaten manglede lægemidlerne til det. Henrettelsen blev ikke til noget, fordi delstatens højesteret blokerede for det.

Fortalere for henrettelse ved skydning argumenterer for, at det i virkeligheden er en mere human metode.

Højesteretsdommer i USA Sonia Sotomayor er tidligere kommet med det argument, da en sag fra Alabama nåede højesteret.

Det er mere pålideligt end dødelige indsprøjtninger, hvor det en sjælden gang imellem går galt og giver de dødsdømte store lidelser, lyder det.

Omvendt mener kritikere, at det er en voldsom og blodig affære, som er potentielt traumatiserende for eksempelvis pårørende, der ser med, og de ansatte, der skal udføre det og rydde op bagefter.

Derudover kan det slet ikke garanteres, at det giver en smertefri død. Den skudte kan forblive ved bevidsthed i op til ti sekunder efter at være blevet skudt, alt efter hvor skuddene rammer.

Det kan være "ekstremt smertefuldt", er det ifølge AP tidligere lydt fra en speciallæge.

I moderne tid er det meget få, der er blevet henrettet ved skydning. Men metoden kan angiveligt for alvor vinde mere frem, hvis ekspræsident Donald Trump kommer til magten igen.

Det er i forvejen kendt, at han ønsker at udvide brugen af dødsstraf.

Derudover har to anonyme kilder, som skulle have kendskab til sagen, fortalt magasinet Rolling Stone, at Trump ivrigt har spurgt rådgivere om, hvad de synes om henrettelse ved skydning, fordi han selv ser det som en god metode.

/ritzau/