USA mister stemmeretten i Unesco
Den amerikanske regering udtrykker fredag "beklagelse" over, at det mister stemmeretten i FN's kultur- og uddannelsesorganisation Unesco to år efter, USA og Israel stoppede deres bidrag til FN-organisationen.
Den amerikanske kongres har holdt betalingerne tilbage, fordi palæstinenserne i 2011 blev optaget i Unesco.
- Vi beklager, at USA i dag mistede sin stemmeret i Unesco, siger en talskvinde for det amerikanske udenrigsministerium.
Men hun tilføjer, at "tabet af stemmeret i generalforsamlingen ikke er det samme som et mistet amerikansk medlemskab".
USA agter at fortsætte i Unesco som en aktiv deltager, understregede hun.
Ifølge talskvinden har præsident Barack Obama bedt Kongressen om at bevilge pengene til Unesco, også selv om palæstinenserne optræder i Unescos generalforsamling på vegne af en palæstinensisk stat, de endnu ikke har.
Der var sidste frist fredag morgen til at betale bidraget til Unesco.
I Unesco, der er hjemmehørende i Paris, siger en kilde, at det formentlig vil stå klart lørdag, hvem der har mistet stemmeretten.
Men kilden tilføjer, at hverken USA eller Israel "præsenterede de nødvendige dokumenter her til morgen for at undgå at miste stemmeretten".
22 procent af Unescos budget dækkes af USA, og organisationen har haft finansielle problemer, siden de amerikanske indbetalinger stoppede.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker