USA: Mitch McConnell bliver ny flertalsleder i Senatet
Som ventet bliver senatoren fra Kentucky, Mitch McConnell, ny flertalsleder i Senatet fra første januar 2015.
Republikanerne i det amerikanske senat har torsdag uden dramatik valgt Mitch McConnell som ny flertalsleder, oplyser en højtstående republikansk kilde til Reuters. Senatoren fra Kentucky er valgt fra første januar 2015, når det nyvalgte senat mødes til den første session.
McConnells talsmand, Donald Stewart, siger, at afstemningen fandt sted for lukkede døre.
Den 72-årige Mitch McConnell afløser demokraten Harry Reid som flertalsleder i Senatet.
Ved midtvejsvalget 4. november sikrede Republikanerne sig flertallet i Senatet, og partiet har nu flertallet i begge Kongressens kamre.
Efter midtvejsvalget er to af de varmeste politiske emner i USA - den stærkt kontroversielle Keystone-olierørledning og sundhedsreformen Obamacare - rykket højt op på den republikanske dagsorden.
Fredag ventes Repræsentanternes Hus at vedtage en lov, der vil tillade opførelsen af olierørledningen fra Canada til Den Mexicanske Golf.
Det politiske klima i Washington synes dog at være så polariseret, at der kun ventes et meget begrænset samarbejde mellem præsidenten og Kongressen.
Barack Obama og Kongressens to kamre kan således spænde ben for hinanden, og flere eksperter har påpeget, at al lovgivning vil være totalt handlingslammet i de kommende to år.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde