USA nærmer sig mål om at vaccinere 70 procent af alle voksne
I alt har omkring 167 millioner amerikanere over 18 år modtaget mindst et stik mod coronavirus.
USA ser ud til at nå præsident Joe Bidens mål om at give mindst 70 procent af alle voksne amerikanere det første stik mod coronavirus inden den 4. juli.
Det viser tal fra USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC).
I alt har omkring 167 millioner amerikanere over 18 år modtaget mindst et stik mod coronavirus. Det svarer til cirka 61 procent af den voksne befolkning.
Målet om at tilbyde den første vaccinedosis til 70 procent af alle voksne inden USA's nationaldag 4. juli blev fremlagt tidligere denne måned af Bidens administration.
Tallene, der er blevet offentliggjort lørdag, viser også, at mere end halvdelen af alle voksne amerikanere allerede er fuldt vaccineret mod covid-19.
CDC vurderer, at hvis man ser på den samlede befolkning på omkring 330 millioner mennesker, inklusive personer under 18 år, så er 40 procent fuldt vaccineret.
Tempoet for vaccineudrulningen varierer imidlertid meget i de forskellige delstater i USA. Staterne i den nordøstlige del og langs vestkysten er blandt dem med den højeste andel af vaccinerede. Det går derimod langsommere i de sydlige stater.
USA har taget tre forskellige vacciner i brug. Vaccinerne fra selskaberne Moderna og Pfizer/BioNTech, der gives i to doser, samt vaccinen fra Johnson & Johnson, der kræver et enkelt stik.
Denne måned gav de amerikanske myndigheder tilladelse til, at Pfizer-vaccinen kan gives til børn og unge over 12 år. Siden har Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) også anbefalet brugen af vaccinen til børn.
I Danmark vil Sundhedsstyrelsen først tage stilling til anbefalingen om et par uger.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker