Tommy Vietor, der er talsmand for Det Hvide Hus, siger, at rapporten understreger, at det ikke er lykkedes for Iran at overbevise det internationale samfund om, at dets atomprogram er fredeligt, siger han.
Samtidig siger EU's udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, at IAEA-rapporten øger bekymringen over det iranske atomprogram.
I rapporten fra IAEA klages der over "store meningsforskelle" med Iran efter to resultatløse besøg på formodede atomanlæg. Samtidig slår IAEA fast, at Teheran har øget berigelsen af uran i meget høj grad.
Iranernes kapacitet til at berige uran til 20 procents renhed er blevet tredoblet siden november. Berigelse af uran til 20 procent er et vigtigt skridt frem mod det 90 procents niveau, som er nødvendigt for at udvikle atomvåben.
Præstestyret i Teheran holder fast i, at dets atomprogram udelukkende tjener fredelige formål, mens Vesten mistænker Iran for i virkeligheden at gå efter at få atomvåben.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker