IS-soldater i den syriske by Raqqa, d. 14. januar i år. Foto: AP/POLFOTO/arkivAP/POLFOTO/arkiv
Privat nødhjælpsgruppe siger, at mindst 22 må blev ramt under luftangreb mod Islamisk Stat.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
USA og dets partnere foretog tirsdag mindst 50 luftangreb mod Islamisk Stat i de syriske provinser Raqqa og Deir al-Zor, mens også Nusra Fronten, der har bånd til al-Qaeda, blev angrebet i det nordvestlige Syrien, siger overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.
Rami Abdulrahman, der leder Observatorium for Menneskerettigheder, siger, at mindst 20 militsfolk fra Islamisk Stat blev dræbt under luftangrebene. Han siger samtidig, at al Nusras stillinger ved fronten blev ramt i de to provinser Idlib og Aleppo.
Det amerikanske forsvarsministerium sagde tidligere, at USA sammen med partnere havde indledt de første luftangreb mod Islamisk Stat i Syrien.
Angrebene blev blandt andet udført fra luften og med Tomahawk-missiler affyret fra krigsskibe.
- Jeg kan bekræfte, at amerikansk militær og partner-landes styrker er i gang med en militær aktion mod Isil (et andet navn for Islamisk Stat, red.) i Syrien, skriver Pentagon-talsmand John Kirby i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Annonce
Ifølge flere amerikanske medier er arabiske lande involveret i bombardementet. En højtstående embedsmand siger til CNN, at der er tale om Saudi-Arabien, Bahrain, Forenede Arabiske Emirater og Jordan.
The New York Times skriver, at angrebene primært var målrettet byen Raqqa, hvor IS står stærkt. De udpegede mål var angiveligt fortrinsvist bygninger og ikke enkeltpersoner.
Syriens opposition i Den Nationale Koalition bød tirsdag luftangrebene mod IS velkommen, men opfordrede samtidig til øget pres mod præsident Bashar al-Assads styre.
- Vi opfordrer alle vore partnere til at opretholde presset mod Assad-regimet, siger koalitionslederen Hadi al-Bahra.
Præsident Bashar al-Assads styre blev informeret om, at USA og dets partnere ville bombe IS på syrisk territorium, meddeler Syriens udenrigsministerium ifølge flere medier.
IS-soldater i den syriske by Raqqa, d. 14. januar i år. Foto: AP/POLFOTO/arkivAP/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker