FN's Menneskerettighedsråd skal snarest reagere på den voldelige undertrykkelse i Yemen, Bahrain og Yemen, siger en koalition af globale organisationer.
- Situationen forværrer sig hurtigt i Bahrain, Syrien og Yemen, hvor myndighederne bruger vold for at stoppe en bølge af folkelige protester i Mellemøsten og Nordafrika, siger Julie de Rivero fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.
Koalitionen, der består af 19 organisationer, heriblandt Amnesty International og Den Internationale Kommission af Jurister, siger, at kun en hurtig handling fra Menneskerettighedsrådets side kan sætte en stopper for det, den betegner som omfattende krænkelser på vegne af regeringerne og sikkerhedsstyrkerne i de tre lande.
- Det er Menneskerettighedsrådets ansvar at påminde alle stater om, at voldsom undertrykkelse af fredelige demonstrationer strider mod disse regeringers forpligtelser over for menneskerettighederne, hedder det i erklæringen fra koalitionen.
Et flertal af udviklingslande i det 47 lande store Menneskerettighedsråd forhindrer normalt kritik af lande og allierede, men rådet enedes i februar overraskede om at suspendere Libyen fra rådet.
Rivero og Jeremie Smith fra Kairo Instituttet for Menneskerettighedsstudier siger, at den største forhindring for at få Menneskerettighedsrådet til at agere er, at EU og USA ikke har besluttet sig.
- Hvis europæerne og amerikanerne kunne beslutte sig, så mener vi, at der ville være stemmer nok til at få rådet samlet, siger Smith.
Mindst 16 lande skal bakke op, hvis rådet skal træffe en beslutning.
Bahrain er i øjeblikket medlem af Menneskerettighedsrådet, og Syrien arbejder på at få en plads i rådet til maj.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde