USA går nu sammen med EU og andre nationer for at udarbejde et internationalt regelværk for aktiviteter i verdensrummet.
- Et internationalt etisk regelværk vil kunne bidrage til at opretholde en langsigtet bærekraftig udvikling og sikre stabiliteten og sikkerheden ved brugen af verdensrummet på en ansvarlig måde, siger den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton.
Clinton lægger særlig vægt på, at vragrester og uansvarlige aktører udgør nogle af de største trusler mod en sikker og bæredygtig udvikling i rummet.
- Vi er forpligtet til at arbejde sammen om stoppe en udvikling, som truer med at ødelægge miljøet i rummet for kommende generationer, siger hun.
Hun fremhæver, at USA sammen med EU og andre lande har besluttet at udarbejde et Internationalt Regelsæt for Adfærd og Aktiviteter i Det Ydre Rum.
Clinton siger videre, at Washington "har gjort det klart for dets partnere, at et regelværk ikke på nogen måde må hæmme nationale sikkerhedsaktiviteter eller evnen til at forsvare USA og dets allierede."
Det amerikanske udspil kommer få dage efter, at resterne af en defekt russisk Mars-sonde faldt i Stillehavet. Rumsonden, der vejede 13,5 ton, skulle have været til Mars, men den kom aldrig ud af Jordens atmosfære.
En satellit fra Nasa på seks ton styrtede i september sidste år ned i Stillehavet ud for Californien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde