USA og Frankrig vil styrke samarbejde mod terror
I forbindelse med atomtopmødet i Washington har Obama og Hollande drøftet skærpet antiterrorindsats.
USA og Frankrig overvejer at arbejde tættere sammen i bestræbelserne for at bekæmpe terrorisme.
Det siger USA's præsident, Barack Obama, efter et møde torsdag med den franske præsident, François Hollande, i forbindelse med det igangværende atomtopmøde i Washington.
Samtalen mellem de to fandt sted på sidelinjen af topmødets officielle program.
Obama og Hollande drøftede også muligheden for, at der bliver etableret en ny regering i Libyen, samt hvorledes det politisk ustabile land kan styrkes mod påvirkning fra Islamisk Stat.
Obama er vært for mødet, der har deltagelse af omkring 50 stats- og regeringschefer. Blandt disse er også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Nuclear Security Summit-topmødet er det fjerde i rækken af topmøder, der fra 2010 har haft sigte på at øge opmærksomheden og sikkerheden omkring nukleare og radioaktive materialer.
Bekymringerne for, at nukleart materiale falder i de forkerte hænder er taget til efter sidste uges bombeangreb i Bruxelles.
I dagene efter de blodige angreb i Belgiens hovedstad kom det frem, at to af gerningsmændene kunne sættes i forbindelse med overvågningen af en ledende medarbejder ved et atomkraftværk i landet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker