Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og USA's mellemøstudsending, George Mitchell, blev tirsdag ikke enige om et stop for Israels bosættelser på palæstinensisk jord på Vestbredden. Forhandlingerne ventes genoptaget onsdag, siger kilder i Jerusalem.
USA har de seneste uger lagt stadig større pres på den israelske ledelse for at få den til at stoppe for nye bosættelser på Vestbredden. Det har Netanyahu nægtet.
Mitchell arbejder på en plan, der indebærer, at Israel stopper byggeriet på Vestbredden, og at de arabiske lande tager skridt til at anerkende staten Israel.
USA håber at få et topmøde i stand mellem USA's præsident, Barack Obama, palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas, og Netanyahu i forbindelse med FN's Generalforsamling i New York i næste uge.
Abbas vil dog ikke mødes med Netanyahu, med mindre israelernes ulovlige byggeri på Vestbredden stopper.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker