USA og Kina er enige om Iran-samarbejde

USA's præsident, Barack Obama, og Kinas præsident, Hu Jintao, er enige om, at deres lande skal arbejde sammen om nye FN-sanktioner over for Iran.

- De er klar til at samarbejde med os, siger Jeff Bader, som er Obamas vigtigste rådgiver i udenrigspolitiske spørgsmål, der omhandler Østasien.

- De to præsidenter blev enige om, at de to delegationer skal arbejde sammen om sanktioner, siger Bader.

En lang række af verdens ledere er i øjeblikket samlet i Washington for at diskutere atomnedrustning. Iran er USA's hovedfokus på mødet, da amerikanerne i længere tid har mistænkt landet for at forsøge at udvikle atomvåben.

/ritzau/AFP

USA og Kina vil arbejde sammen om at indføre sanktioner mod Iran, der beskyldes for at forsøge at udvikle atomvåben. Det siger landenes ledere på atomtopmøde.

Offentliggjort Sidst opdateret