USA og Rusland optrapper deres fælles kamp mod terror
Rusland og USA er lørdag blevet enige om at optrappe deres samarbejde i kampen mod terrorisme.
Det sker i kølvandet på bombeangrebet mod Boston Marathon, hvor to tjetjenere menes at være bagmændene.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har ringet til præsident Barack Obama for at kondolere og for at diskutere, hvordan de to lande kan opbygge et stærkt samarbejde i forsøget på at styrke sikkerheden, inden Vinter OL i 2014 bliver skudt i gang i den russiske by Sochi.
- Begge parter understreger deres interesse i at styrke det tætte samarbejde mellem Ruslands og USA's politistyrker i kampen mod international terrorisme, skriver de russiske myndigheder i en udtalelse.
- Jeg tror, at kontakten vil blive opbygget mellem vores efterretningstjenester, siger Putins talsmand, Dmitry Peskov.
Ifølge amerikanske myndigheder er de to mænd, der menes at stå bag bombeeksplosionerne ved Boston Marathon og senere skudepisoden ved universitet MIT, hvor en politibetjent blev skudt og dræbt, er fra Tjetjenien.
Den 26-årige bror Tamerlan Tsarnaev blev fredag skudt og dræbt under en skudveksling med politiet, mens den 19-årige bror, Dzhokhar Tsarnaev, blev fanget af amerikansk politi natten til lørdag dansk tid i nærheden af Boston.
Iagttagere mener dog, at samarbejdet mellem USA og Rusland efterretningstjenester forbliver svag på grund af de dårlige diplomatiske forbindelser, der har været på frysepunktet i længere tid.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned