USA og Storbritannien fjerner told og slutter fred i stålkrig
Britiske stålproducenter blev i 2018 ramt af afgifter på 25 procent af USA. (Arkivfoto). Foto: Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix
Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix
USA og Storbritannien har indgået en aftale om at droppe told på handel med stål og aluminium mellem de to.
USA og Storbritannien har sluttet fred i handelskrigen, hvor de to lande havde indført store toldafgifter på handel med stål og aluminium mellem de to lande.
Det oplyser USA's handelsminister, Gina Raimondo, i en skriftlig udtalelse.
USA's tidligere præsident Donald Trump eskalerede i 2018 konflikten mellem de to lande, da han indførte toldafgifter på henholdsvis 25 procent og 10 procent for britisk stål og aluminium.
Storbritannien svarede igen med toldafgifter på import af amerikansk stål og aluminium, og siden har de to lande ikke kunnet løse deres uenigheder.
Men det er nu blot et kapitel i historien, siger Gina Raimondo.
- Ved at lade toldfri stål og aluminium fra Storbritannien flyde frit, lukker vi afstanden mellem udbud og efterspørgsel af disse produkter i USA.
- Og ved at fjerne Storbritanniens gengældelsesafgifter genåbner vi det britiske marked for vores elskede amerikanske produkter, siger hun.
Aftalen mellem de to lande gør, at Storbritannien igen kan konkurrere om ståleksport med EU, som USA's nuværende præsident, Joe Biden, ophævede afgifterne for i 2019.
Donald Trump indførte i sin tid tolden som en del af flere tiltag for at bremse Kinas vækst.
Og i den nye aftale er der da også en betingelse fra USA om, at Storbritannien går ståleksporterende selskaber ekstra efter i sømmene, hvis de er ejede af kinesiske selskaber.
Aftalen fordrer, at enhver stålproducent, som er "ejet af en kinesisk aktør skal underlægges et skærpet finansielt tilsyn for at undersøge den kinesiske stats indflydelse på virksomheden".
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde