USA og Tyrkiet melder om flere hundrede dræbte i Syrien
Tyrkiet siger, det dræber 260 islamister og kurdiske oprørere. USA siger koalition dræber op mod 150 IS-folk.
USA og Tyrkiet melder hver især om mange dræbte i aktioner i Syrien.
USA oplyser på vegne af den internationale koalition, at det har dræbt mellem 145 og 150 militante islamister i Eufrats floddal.
Tyrkiets hær hævder på sin side, at det de seneste dage har slået 260 kurdiske militsfolk og medlemmer af Islamisk Stat (IS) ihjel under en militæroperation i det nordlige Syrien.
Det fremgår ikke, hvor de to parter har deres oplysninger fra.
Tyrkiet har i fire dage været i gang med en offensiv mod den kurdiske milits YPG i regionen Afrin.
YPG støttes af USA i kampen mod Islamisk Stat, og den amerikanske regering har bedt Nato-partneren Tyrkiet om at være tilbageholdende og undgå for mange civile tab.
Præsident Donald Trump ventes onsdag i en telefonsamtale med sin tyrkiske kollega, Recep Tayyip Erdogan, udtrykke den amerikanske bekymring over situationen. Det siger en højtstående embedsmand i Washington.
Tyrkiet hævder, at YPG samarbejder med den i Tyrkiet forbudte kurdiske organisation PKK.
USA siger, at den internationale koalition ved et præcist angreb dræbte op mod 150 medlemmer af Islamisk Stat (IS).
Det sket i et område af Eufrat-floddalen As Shafah, som stadig er under IS' kontrol.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet