USA ønsker afklaring om base i Japan

USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, vil indtrængende opfordre Japan til at "komme videre" i en strid om en amerikansk luftbase, når hun næste uge mødes med sin modpart fra Tokyo, Katsuya Okada, på Hawaii, siger Washingtons særlige udsending, Kurt Campbell.

- Clinton vil gøre det klart over for Okada, "hvor vigtigt det er at komme videre med Futenma," udtaler Campbell med henvisning til spændinger omkring luftbasen mellem de to allierede.

Tokyo har krævet den amerikanske flybase på øen Okinawa flyttet. Obama-administrationen har erklæret sig villig til at diskutere spørgsmålet yderligere. Okinawa er vært for over 30.000 soldater på marinekorpsets Futenma-base og flere andre forlægninger.

/ritzau/AFP

Clinton opfordrer Tokyo til afklaring om base forud for møde med Japans udenrigsminister på Hawaii.

Offentliggjort Sidst opdateret