USA ønsker stadig Syrien-samarbejde efter britisk nej
Foto: Adrees Latif /Scanpix
Adrees Latif /Scanpix
USA vil fortsat forsøge at samle en international koalition til at samarbejde om en eventuel militæraktion i Syrien, siger den amerikanske forsvarsminister, Chuck Hagel, efter at det britiske parlament har sagt nej til at deltage.
- Det er målet for præsident Obama og for vores regering, at uanset hvilken beslutning, der bliver taget, så er det et internationalt samarbejde og en international indsats, siger Hagel under en rejse i Filippinerne.
Han tilføjer, at USA stadigvæk vil drøfte sagen med Storbritannien.
- Vores fremgangsmåde er at fortsætte med at søge en international koalition, der vil handle sammen. Og jeg tror, at man vil se en række lande lægge deres holdning frem om brugen af kemiske våben, fortsætter forsvarsministeren.
USA's planer om at samle en international koalition bag et militært indgreb i Syrien led et nederlag torsdag aften, da Storbritannien sagde nej til at deltage i en eventuel aktion ved en afstemning i det britiske underhus.
Chuck Hagel har tidligere sagt, at det amerikanske militær er parat til at angribe Syrien, hvis præsident Barack Obama giver grønt lys.
USA og andre vestlige lande ønsker at straffe Bashar al-Assads regime, som ifølge USA står bag et kemisk angreb ved Damaskus i sidste uge, hvor hundredvis af mennesker blev dræbt af giftgas - heriblandt adskillige børn.
Amerikanerne har hele tiden fastholdt, at en militær intervention mod Syrien skal foregå med andre landes støtte.
Tidligere har USA og Rusland forsøgt at nå frem til en politisk løsning omkring Syrien, men de to lande har været uenige om præmisserne for en fredskonference i Geneve.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned