USA opfordrer landets borgere til at undgå rejser til Yemen på Den Arabiske Halvø. Og hvis de allerede er i landet, bør de komme ud.
Opfordringen kommer, samtidig med, at protesterne fortsætter med uformindsket styrke mod præsident Ali Abdullah Saleh.
- Udenrigsministeriet opfordrer amerikanske borgere til ikke at rejse til Yemen. Amerikanske borgere, der for øjeblikket er i Yemen, bør overveje at rejse, lyder opfordringen fra USA.
En understregning af alvoren kom søndag morgen, da formodede medlemmer af al-Qaeda dræbte fire politifolk i den urolige provins Maarib øst for hovedstaden Sanaa.
De voksende protester i Yemen, der får næring af udviklingen andre steder i den arabiske verden, har sat præsident Saleh under voldsomt pres, efter han har regeret i tre årtier.
Yemen har under præsident Saleh været USA's allierede. Men det fattige land har været hærget af en konflikt mellem sunni- og shiamuslimer, og oven i købet opererer terrornetværket al-Qaeda i landet.
Mange mellemøstkendere tror, at præsidenten trods sin politiske kløgt vil få svært ved at holde fast ved magten. Saleh har bebudet, at han træder tilbage i 2013.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde