USA opfordrer Nicaragua til at løslade oppositionsleder
Cristiana Chamorro ses her tirsdag, da hun ankommer til CXL-partiets hovedkontor i Managua for at formalisere sine intentioner om at stille op som præsidentkandidat for partiet ved valget 7. november. Foto: Inti Ocon/Ritzau Scanpix
Inti Ocon/Ritzau Scanpix
Dagen efter at Cristiana Chamorro havde meddelt sit kandidatur til præsidentvalget, blev hun tilbageholdt.
USA opfordrer myndighederne i Nicaragua til at løslade oppositionsleder Cristiana Chamorro, som blev tilbageholdt onsdag.
Det oplyser en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium fredag lokal tid.
Talsmand Ned Price udtaler i en erklæring, at oppositionslederen og to af hendes kolleger er tilbageholdt på baggrund af "opdigtede anklager".
Han kalder tilbageholdelserne for "et angreb på demokratiske værdier" og et tydeligt forsøg på at modvirke frie og retfærdige valg.
Der blev udstedt en arrestordre på Cristiana Chamorro, som er datter af tidligere præsident Violeta Barrios de Chamorro, onsdag.
Det skete, dagen efter at hun havde annonceret, at hun vil stille op mod præsident Daniel Ortega til valget til november.
Ifølge Cristiana Chamorros bror er den politiske kandidat og journalist blevet placeret i husarrest.
Nicaraguas justitsministerium har sigtet hende for hvidvaskning af penge.
Lokale medier rapporterer, at hun er blevet udelukket fra at besidde et offentligt embede, ligesom at hun angiveligt har fået forbud mod at forlade landet.
For mindre end to uger siden oplyste indenrigsministeriet i Nicaragua, at det havde indledt en undersøgelse om hvidvask mod Cristiana Chamorro på baggrund af påståede uregelmæssigheder mellem 2015 og 2019.
Uregelmæssighederne skulle være forekommet i økonomiforvaltningen i hendes fond, Violeta Barrios de Chamorro Fonden, der er opkaldt efter hendes mor.
Tilbageholdelsen af den 67-årige Cristiana Chamorro ses ifølge flere iagttagere som et forsøg på at forhindre hende i at udfordre den autokratiske Daniel Ortega ved præsidentvalget 7. november.
- Den vilkårlige udelukkelse af oppositionsleder Chamorro afspejler Ortegas frygt for frie og retfærdige valg. Nicaraguanerne fortjener et ægte demokrati, skrev den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, på Twitter efter anholdelsen af Cristiana Chamorro.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned