USA opfordrer ny regering i Libanon til at indføre reformer
Den store test for Libanons nye regering bliver, om den er lydhør over for befolkningens krav om reformer, siger USA's udenrigsminister, Mike Pompeo. Her ankommer premierminister Hassan Diab til præsidentpaladset onsdag. Foto: Mohamed Azakir/Reuters
Mohamed Azakir/Reuters
USA vil kun samarbejde med Libanons nye regering, hvis den forpligter sig til reformer, siger Mike Pompeo.
Libanons nye regering må gennemføre reelle reformer for at få sat en stopper for landets dybe økonomiske krise. Det siger USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, ifølge Wall Street Journal.
- Den store prøve for Libanons nye regering bliver, hvordan den agerer og dens lydhørhed over for det libanesiske folks krav om at indføre reformer og bekæmpe korruption, siger Pompeo.
- Vi er parat til at involvere os, yde støtte, men kun til en regering, som forpligter sig til reformer, siger han om muligheden for, at USA vil samarbejde med den nye regering.
Flere måneders folkelige protester over hele Libanon fremtvang den tidligere regering og premierminister Saad Hariris afgang. Han var støttet af både Saudi-Arabien og USA.
I stedet blev Hassan Diab med opbakning fra Hizbollah-bevægelsen udpeget som ny premierminister, og tirsdag kunne han præsentere en ny regering.
Efter det første regeringsmøde onsdag advarede han om, at Libanon på mange måder er på kanten af en afgrund.
- I dag befinder vi os i en finansiel, økonomisk og social blindgyde, sagde Diab ifølge Reuters.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie