USA kommer med en forsigtig modtagelse af Kinas første klare mål for udledningen af CO2 og tilføjer, at resten af verden vil følge med i, om målsætningen nås.
- Vi hilser Kinas hensigt om at begrænse væksten i udslippet ved at mindske CO2-intensiteten i dets økonomi velkommen, udtaler Det Hvide Hus' talsmand, Robert Gibbs.
- Det internationale samfund vil nøje analysere dette forslag, tilføjer Gibbs.
Kina lover forud for klimatopmødet i København at udnytte energien bedre, så CO2-udledningen pr. produceret enhed frem mod 2020 falder med 40-45 procent i forhold til udledningen i 2005.
Kort forinden havde USA offentliggjort sit eget klimamål.
Men den kinesiske klimaambassadør, Yu Qingtai, advarer på et pressemøde i Beijing om, at det internationale samfund ikke vil få mulighed for at kontrollere Kinas praksis på klimaområdet.
Klimamålene fra USA og Kina kommer forud for FN-topmødet i København, der varer fra den 7. til den 18. december.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde