USA overvejer droneangreb i Yemen

Det Hvide Hus overvejer at angribe terrorgrupper i Yemen direkte fra luften med ubemandede droner, skriver flere amerikanske medier.

En gennemførelse af planerne vil betyde en dramatisk optrapning af USA's indsats i bekæmpelsen af terrornetværkene i regionen, siger højtstående amerikanske embedsmænd til avisen Los Angeles Times.

Ifølge kilderne er angreb med de førerløse fly en af de muligheder, som har været diskuteret i Obama-administrationen i de seneste dage.

For omkring to uger siden blev to bomber opdaget gemt i pakker i fragtfly, som var på vej fra Yemen til USA.

/ritzau/NTB

Washington vil måske angribe terrorgrupper i Yemen med førerløse fly, skriver amerikanske medier.

Offentliggjort Sidst opdateret