USA har nu skitseret fire krav, som det vil have, at den egyptiske regering følger for at standse den politiske krise i landet.
Mubarak-styret skal blandt andet standse overgreb mod demonstranter, og en lov, som tillader fængsling uden sigtelse, skal øjeblikkeligt ophæves, siger amerikanerne.
Den amerikanske regering virker bekymret over, at Egyptens præsident, Hosni Mubarak, ikke vil gennemføre betydelige ændringer, der vil føre egypterne på kurs mod demokrati.
Kravene fra USA blev videregivet af vicepræsident Joe Biden, der tirsdag talte med den egyptiske vicepræsident, Omar Suleiman, over telefonen.
Suleiman blev søndag citeret for at sige, at Egypten ikke er klar til demokrati, og i en meddelelse fra den egyptiske regering var beskeden, at en lov om undtagelsestilstand i landet ville blive fjernet "i henhold til sikkerhedsbetingelserne".
Det ville give Mubarak-styret meget stor plads til selv at afgøre, hvornår Egypten kan bevæge sig mod de demokratiske reformer, som hundredtusindvis af demonstranter kræver i blandt andet Kairo.
Mens egypterne tirsdag afholdte den hidtil største demonstration med krav om Mubaraks afgang, kaldte Robert Gibbs, talsmand i Det Hvide Hus, Suleimans udmelding for "uhjælpsom".
Amerikanerne kræver, at Egyptens magthavere også inddrager en større del af oppositionen i forhandlinger om reformer og magtoverdragelse i landet.
USA vil desuden have, at oppositionen inddrages som ligeværdig partner i udarbejdelsen af en køre- og tidsplan for magtoverdragelsen i Egypten.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker