USA presser Paraguay for at bevare ambassade i Jerusalem
Vicepræsident Mike Pence lægger pres på Paraguays præsident, der vil flytte ambassade tilbage til Tel Aviv.
USA's vicepræsident, Mike Pence, opfordrer Paraguay til at bevare landets ambassade i Israel i den omstridte by Jerusalem.
Paraguays nye præsident, Mario Abdo, meddelte tidligere på ugen, at landet vil flytte ambassaden tilbage til Tel Aviv.
Det udløste løftede øjenbryn hos Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, der kæmper for at få Jerusalem anerkendt som landets hovedstad.
Paraguays nyligt afgåede præsident, Horacio Cartes, valgte tidligere på året at følge i USA's fodspor og flytte ambassaden til Jerusalem.
Mike Pence talte torsdag med Paraguays nye præsident, der blev valgt til embedet 15. august.
Her opfordrede han "på det kraftigste" Paraguay til at holde fast i forpligtigelsen til at flytte ambassaden til Jerusalem.
Det vil ifølge vicepræsidenten være et "symbol på det historiske forhold, som landet har haft med både Israel og USA", udtaler Mike Pence i en erklæring.
Paraguays ambassade i Jerusalem blev åbnet 21. maj. Det var få dage efter, at USA og Guatemala havde åbnet deres ambassader i den omstridte by.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var ikke sen til at reagere på Paraguays beslutning om at flytte ambassaden tilbage til Tel Aviv.
Få timer efter annoncerede Netanyahu, at Israel vil lukke landets ambassade i Paraguay.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker