USA gik direkte efter lederen af Taliban i Pakistan, Hakimullah Mehsud, da et førerløst fly torsdag morgen angreb hans tilhørssted med raketter.
Det er uklart, om Taliban-lederen blev dræbt, siger pakistanske embedsmænd.
12 mennesker er døde ved angrebet, der blev udført af det førerløse amerikanske fly tæt ved den pakistanske grænse til Afghanistan.
- Vi har oplysninger om, at han befandt sig deromkring. Vi undersøger, om han blev dræbt, siger en repræsentant for de pakistanske sikkerhedsstyrker om Mehsud.
- Han var målet, og han er sandsynligvis dræbt, siger en anden kilde.
En talsmand for Taliban har talt med tv-stationen Dawn, og han hævder, at Mehsud er i sikkerhed, og at Taliban-lederen forlod stedet få minutter før angrebet.
Angrebet var rettet mod landsbyen Pasalkot i provinsen Nordwaziristan, hvor Taliban-oprørere og al-Qaeda dominerer. Det er syvende gang i denne måned, at USA angriber med førerløse fly i de såkaldte klanområder i Pakistan.
Hakimullah Mehsud overtog ledelsen af Taliban i Pakistan for fem måneder siden, da hans forgænger, Baitullah Mehsud, blev dræbt ved et lignende angreb fra et førerløst amerikansk fly.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker