Det folkelige oprør, der bekæmper enevældige eneherskere i den arabiske verden, hiver tæppet væk under terroristerne i al-Qaeda og regimet i Iran.
Den vurderer den amerikanske forsvarsminister Robert Gates.
- Det fastslår løgnen i al-Qaedas påstande om, at den eneste måde at slippe af med autoritære regeringer er gennem ekstremistisk vold, siger Gates ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den demokratiske revolte i Tunesien og Egypten har smidt mangeårige diktatorer på møddingen, og nu fokuserer hele verden på oprøret i Libyen, hvor Muammar Gaddafi klynger sig indædt til magten.
Udviklingen i regionen giver et "ekstraordinært tilbageslag" til al-Qaeda, siger den amerikanske forsvarsminister, som også peger på, at Iran-regimet står tilbage med et enormt forklaringsproblem.
- Fordi kontrasten i opførselen hos militæret i Tunesien og Egypten står i skærende kontrast til den brutale undertrykkelse, som iranerne foretager mod alle, som tør at demonstrere, lyder det.
Gates beskriver sig selv som "optimist" på vegne af forandringerne, der skyller ind over Mellemøsten. Han mener dog, at det tager en rum tid, før støvet lægger sig, og vi for alvor kan se, hvor udviklingen fører os hen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker