En talsmand i Det Hvide Hus siger i et interview om bord på USA's præsidents fly Air Force, at det er en vigtig beslutning, at Kina deltager i forhandlingerne om at indføre sanktioner mod Iran.
Bill Burton forventer, at det internationale samfund i løbet af foråret vil være i stand til at "lægge pres" på Iran, der mistænkes for at forsøge at udvikle atomvåben bag om ryggen på det internationale samfund.
- Præsidenten føler, at vi har været i stand til at forene det internationale samfund på en måde, som det ikke har været før i forhold til at lægge pres på Iran, siger Burton.
Talsmanden roser desuden Kina for, at landets præsident, Hu Jintao, har valgt at deltage i et topmøde om atomsikkerhed i USA i denne måned.
- Vi er glade for, at Kina kan komme til mødet. Vi har et betydningsfuldt forhold til Kina, siger Burton.
Han siger, at på trods af "uenigheder, så kan vi samarbejde om emner som udbredelse af atomvåben".
Alligevel fastholder Burton, at USA forventer, at kineserne bevæger sig tættere på en markedsorienteret værdisætning af landets valuta.
Amerikanerne har længe kritiseret Kina for at holde kursen på yuan kunstigt lavt for at give landets virksomheder eksportfordele.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker