USA runder 90.000 døde og 1,5 millioner smittede med corona
Krematorier i USA melder om, at antallet er døde er ved at nå et mere normalt niveau igen efter hidtil uset mange dødsfald inden for kort tid. Foto: Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix
Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix
Tre uger efter at USA rundede en million smittede med coronavirus, når landet en ny trist milepæl.
Antallet af registrerede coronarelaterede dødsfald i USA har passeret 90.000, og smittetilfældene når 1,5 millioner.
Det viser en opgørelse klokken 04.30 tirsdag dansk tid fra Johns Hopkins University.
Den triste milepæl for smittetilfælde er nået, præcis tre uger efter at USA havde registreret en million smittetilfælde 28. april.
USA rundede den halve million smittede 11. april.
På verdensplan er der registreret over 4,8 millioner smittetilfælde. Dermed står USA for lige knap en tredjedel af dem.
USA's præsident, Donald Trump, har dog kritiseret andre lande, herunder Kina og Rusland, for ikke at have opgivet de korrekte tal til myndighederne, og derfor er det umuligt at sammenligne landes tal, mener han.
Målt på smittede per indbyggere ligger USA også meget højt på listen over lande trods landets over 300 millioner indbyggere.
USA har registreret 460 smittetilfælde per 100.000 indbyggere.
Til sammenligning har de værst ramte europæiske lande, Storbritannien, Spanien og Italien, registreret henholdsvis 372, 493 og 374 smittede per 100.000 indbyggere.
Danmark har registreret 192 smittede per 100.000 indbyggere.
Selv om USA har over seks gange så mange smittede som de tre europæiske lande, står det bedre til i sammenligningen med antallet af registrerede dødsfald.
Her har USA registreret 28 døde per 100.000 indbyggere, mens Storbritannien, Spanien og Italien har registreret henholdsvis 52, 59 og 53 døde per 100.000 indbyggere.
De spanske og italienske myndigheder har tidligere tillagt de høje dødstal landenes høje gennemsnitsalder.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub