USA: Rusland flytter tunge våben til Ukraine
Stik mod hensigten i den netop indgåede fredsaftale flytter Rusland tunge våben til Østukraine, siger USA.
USA siger, at Rusland har flyttet store mængder våben til det østlige Ukraine i denne uge.
Det har amerikanerne fået meldinger om, og der skal tilsyneladende være flere våben på vej.
- Det er tydeligvis ikke i overensstemmelse med ånden i denne uges aftale, siger det amerikanske udenrigsministeriums talskvinde Jen Psaki på et pressemøde.
Amerikanske efterretninger viser ifølge Jen Psaki, at Rusland har opstillet tungt artilleri og flere raketaffyringssystemer omkring den ukrainske by Debaltseve, hvor de beskyder ukrainske positioner.
- Vi er overbeviste om, at det er det russiske militær, ikke separatisternes systemer, siger Psaki.
Hun tilføjer, at russiske soldater langs med grænsen er ved at forberede store forsendelser af udstyr til prorussiske oprørere i det østlige Ukraine.
Fortsatte kampe har dræbt mindst 27 civile og soldater dagen efter, at lederne fra Rusland, Ukraine, Frankrig og Tyskland enedes om en våbenhvileaftale, der træder i kraft sent lørdag aften dansk tid.
Seneste artikler
To måneder efter hun forsvandt: Nu skal specialhunde søge efter Maibritt
To kæmpe brag flænsede den stille nat
Formand: Det kom sgu som lidt af et chok
Fanformand ked af stjernes farvel
Farvel topscorer: Stjerne forlader klubben
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde