USA: Rusland kæmper sammen med oprørere i Østukraine
Selv om regeringen i Moskva benægter det, så holder Rusland krigen i Ukraine i gang, siger FN-ambassadør.
USA's FN-ambassadør, Samantha Power, anklager Rusland for at "bevæbne, finansiere og kæmpe" sammen med de prorussiske separatister i Ukraine.
I en tale i Ukraines hovedstad, Kijev, der er den hidtil mest kontante i forhold til Rusland, konstaterer hun, at Ukraine stod over for store problemer "før Rusland begyndte at træne, bevæbne, finansiere og kæmpe sammen med dets separatistiske stedfortrædere i det østlige Ukraine, noget som Kreml fortsat benægter".
Power mener, at Rusland "åbenlyst lyver" om situationen for at skjule sin direkte involvering i konflikten.
Hun siger, at Rusland har forsøgt at skjule sin dagsorden gennem propaganda i medierne og taler i internationale forsamlinger som for eksempel FN's Sikkerhedsråd.
- Fokus på Ukraine i FN's Sikkerhedsråd er vigtig, fordi det giver mig chancen for på vegne af USA at fremlægge de mere omfattende beviser på Ruslands aggression, røgsløring og dets åbenlyse løgne, siger hun.
Tidligere torsdag mistede tre civile og to ukrainske soldater livet under nye sammenstød i det østlige Ukraine, oplyser regeringen i Kijev.
Der har de seneste uger været hårde sammenstød, selv om der formelt stadig er en våbenhvile i gang.
Men en talsmand for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), siger torsdag til nyhedsbureauet Reuters, at situationen har stabiliseret sig omkring byen Marjinka 23 kilometer vest for storbyen Donetsk, hvor de hårdeste kampe har fundet sted.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde