USA sætter føderale henrettelser på pause

USA's justitsminister, Merrick Garland, sætter føderale henrettelser i bero.

Det sker, mens ministeriet vil gennemgå praksissen og proceduren i forbindelse med dødsstraffe i USA, skriver nyhedsbureauet AP.

Merrick Garland siger, at det er vigtigt med dødsstraf at sikre, at de dømtes forfatningsmæssige rettigheder respekteres, og at de får en human og retfærdig behandling.

USA's tidligere præsident Donald Trumps justitsministerium genoptog føderale henrettelser i juli sidste år efter en pause på 17 år.

I alt 13 dødsdømte blev henrettet i Trumps sidste seks måneder i Det Hvide Hus. Ingen præsident har været ansvarlig for så mange henrettelser i 120 år. Seks af henrettelserne skete efter præsidentvalget 3. november.

Den sidste henrettelse i Trumps regeringstid skete i et fængsel i delstaten Indiana, mindre end en uge før at Trump forlod præsidentembedet.

Den nuværende præsident, Joe Biden, er imod dødsstraf og sagde under valgkampen sidste år, at han vil arbejde på at afskaffe den.

Fortiden indhenter dog Biden, der tidligere har været fortaler for dødsstraf. I 1994 var han også med til at tilføje 60 forbrydelser, der kunne føre til, at man bliver dømt til døden.

Beslutningen om at sætte de føderale henrettelser på pause, kommer ikke til at gøre en ende på dødsstraf i USA. Det er stadig muligt for en senere administration at genstarte henrettelserne.

Det forhindrer heller ikke føderale anklagere i at anmode om dødsstraf.

Dødsstraf er stadig tilladt i 28 ud af USA's 50 delstater.

Flere delstater heriblandt Californien har dog midlertidigt forbudt at bruge straffen.