USA-senatoren Jim Webb mødes med Myanmars militærleder Than Shwe, men det er uklart, om han får lov til at mødes med oppositionsleder Aung San Suu Kyi.
Den amerikanske senator Jim Webb mødtes lørdag med Myanmars militærleder, Than Shwe, i landets fjerntliggende hovedstad, Naypyidaw. Det oplyser lokale embedsmænd, der dog ikke gav nærmere detaljer om mødet og samtalernes indhold.
Det var uklart, om Jim Webb får mulighed for at mødes med oppositionslederen og Nobelprisvinderen Aung San Suu Kyi, der tidligere på ugen fik forlænget sin husarrest med halvandet år.
Webb, der er formand for det amerikanske senats komité for Østasien, er den første amerikanske toppolitiker, der besøger Myanmar og dets militære ledere i over 10 år. Besøget sker samtidig med, at ledende politikere og menneskeretsgrupper i Vesten i de seneste dage kraftigt har kritiseret militærjuntaen for at forlænge Aung Kyis husarrest.
Det er uklart, om Jim Webb vil forsøge at få løsladt den amerikanske mand, John Yettaw, der er årsag til den seneste sag mod Aung Kyi. John Yettaw svømmede uanmeldt over en sø frem til Aungs hus, hvor han blev i to dage.
Militærstyret siger, at Aung ved at modtage amerikaneren har overtrådt en række sikkerhedsregler.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker