Det amerikanske militær har gennemført det mest omfattende angreb med droner i Pakistan siden marts.
Efterretningskilder siger, at det store angreb med droner, der er ubemandede fly, kan signalere, at amerikanerne har identificeret et vigtig mål.
Angrebet var rettet imod Syd Waziristan, som ligger lige ved grænsen til Afghanistan.
Det kan være et mål fra Taliban eller al-Qaeda. En mulighed er også, at amerikanerne har opdaget en større trussel i området.
Kilderne siger, at mindst 17 militante er dræbt, herunder syv udlændinge.
Oplysningerne er ikke verificeret fra anden side.
Angrebet kommer, efter at et droneangreb i fredags dræbte den højtstående al-Qaeda-terrorist Ilyas Kashmeri - også i Syd Waziristan.
Den pakistanske regering har jævnligt kritiseret de amerikanske droneangreb, fordi de ofte har ramt civile, hvilket øger fjendtligheden i befolkningen over for USA.
Omvendt siger amerikanske embedsmænd, at droneangreb er meget effektive, når det gælder om at få ram på højtstående militsfolk.
Analytikere mener, at USA ikke ville være i stand til at spore de højtstående mål uden hjælp fra Pakistans efterretningstjeneste.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub