Den amerikanske transportsikkerhedsmyndighed (TSA) sender nu et hold eksperter til Yemen for at hjælpe med at screene luftfragt og pakker, som er på vej til USA.
Agenterne skal også træne sine yemenitiske kolleger og har særligt udstyr med, der skal bruges til at gennemlyse indholdet af pakker.
- Vi står over for en meget målbevidst fjende, siger chefen for TSA, John Pistone, til tv-kanalen CBS.
Amerikanerne indførte et midlertidigt forbud mod al luftfragt fra Yemen til USA, efter at myndighederne fandt to pakkebomber på fly på vej til landet. Forbuddet bliver snart fjernet.
De to bomber, der blev fundet om bord på fragtfly i Storbritannien og De Forenede Arabiske Emirater, indholdt angiveligt kraftige hjemmelavede bomber, der skulle udløses af mobiltelefoner.
De amerikanske myndigheder mistænker al-Qaeda på Den Arabiske Halvø for at stå bag de to pakkebomber. USA har i forvejen advaret om, at terrorgrupper i Yemen med stor sandsynlighed er den største trussel mod amerikanernes sikkerhed.
John O. Brennan, præsident Barack Obamas øverste antiterrorrådgiver, siger, at myndighederne i USA og Storbritannien mistænker, at bomberne skulle være udløst, mens flyene befandt sig i luften.
Avisen New York Times skriver, at godt 65 procent af al luftfragt, der kommer ind i USA med passagerfly, bliver skannet. De to bombepakker blev under deres rejse fragtet med to fly, der havde passagerer om bord.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde