Rusland har ifølge USA's forsvarsminister Robert Gates en skizofren tilgang til Iran. På den ene side ses landet som en sikkerhedstrussel, mens det på den anden side er Iran interessant som handelspartner for Rusland.
Rusland har i årevis betragtet Iran som en bekymringsværdig regional magt, sagde Gates under et møde med senatorer.
Da Gates mødtes med den daværende præsident Vladimir Putin for tre år siden i Moskva, sagde den russiske leder, at han anså Iran for at være Ruslands største nationale sikkerhedstrussel.
- Samtidig har Rusland kommercielle interesser i Iran, som strækker sig mere end 20 år tilbage, sagde Robert Gates til Senatets Militærkomité.
Da en senator påpegede, at det lød som en modsigelse, svarede Gates, at han havde sat fingeren på den skizofrene russisk tilgang til sagen.
- Ruslands politik afspejler denne afvejning, siger Gates, der er tidligere direktør for efterretningstjenesten CIA, som stod for analysen af det tidligere Sovjetunionen.
- Russerne anerkender, at Iran udgør en sikkerhedstrussel, men så er der de kommercielle hensyn, som ærligt talt er ikke enestående for dem i Europa, siger Gates med henvisning til europæiske virksomheders bånd til Iran.
På et topmøde i næste uge i Washington mellem Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, og hans amerikanske kollega, Barack Obama, ventes Irans atompolitik at stå højt på dagsordenen.
Efter måneders amerikanskledet diplomati støtter Rusland en ny resolution fra FN's Sikkerhedsråd om indførelse af sanktioner mod Iran i forbindelse med dets atomprogram.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde