USA siger ja til at hjælpe Frankrig i krigsindsats
Franske kampfly, der fører krig mod islamistiske militante i Mali, vil nu blive lufttanket af amerikanske brændstoffly.
For efter to ugers betænkningstid har USA's forsvarsminister, Leon Panetta, godkendt en anmodning om hjælp fra den franske regering.
Den amerikanske forsvarsminister ringede og fortalte sin franske kollega, Jean-Yves Le Drian, om beslutningen i en samtale, hvor de også diskuterede den amerikanske støtte til at "nægte terrorister sikker havn i Mali".
- Den amerikanske militærkommando i Afrika vil støtte det franske militær ved at udføre lufttanknings-missioner, mens kamphandlingerne i Mali fortsætter, siger en talsmand for det amerikanske forsvarsministerium.
Ministrene talte også om de amerikanske planer om at transportere styrker fra afrikanske nationer som Tchad og Congo til Mali.
Præsident Barack Obama har givet sin støtte til den franske indgriben i konflikten og sagt god for at dele efterretninger og sætte ind med transportfly. Men USA har indtil nu tøvet med at levere brændstoffly.
I det nordlige Mali har fransk-ledede styrker indtaget byen Gao, der hidtil har været en højborg for de al-Qaeda-tilknyttede militante.
Gao er den by i Malis nordlige region, hvor der bor flest mennesker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker