USA sigter Headley for Mumbai-terror

Den amerikanske anklagemyndighed sigter nu også manden, der beskyldes for at have planlagt terror mod Morgenavisen Jyllands-Posten, for at have involveret i terrorangrebet i den indiske by Mumbai i fjor.

Manden David Headley er allerede blevet sigtet for at have planlagt at angribe Jyllands-Posten på grund af avisens karikaturtegninger af profeten Muhammed, der førte til omfattende og voldelige demonstrationer.

Ifølge den amerikanske anklagemyndighed samarbejder Headley nu med myndighederne.

Anklagemyndigheden frigiver samtidig hidtil hemmeligholdte anklager mod en pensioneret major i det pakistanske militær.

Majoren Abdur Rehman Hashim Syed skal ifølge sigtelserne have deltaget i sammensværgelsen mod Jyllands-Posten og avisens ansatte.

/ritzau/Reuters

Manden, der er sigtet for at have planlagt et terrorangreb mod Jyllands-Posten, bliver nu også sigtet for involvering i indisk terrorangreb i fjor.

Offentliggjort Sidst opdateret