En amerikansk appeldomstol har besluttet, at udenrigsministeriet i Washington skal revurdere dets beslutning om at kategorisere den iranske modstandsgruppe Mujahideen-e Khalq (MEK) som en terrorgruppe.
Domstolen fandt, at MEK, der har hjemme i Irak, ikke har fået tilstrækkelig mulighed for at komme med indvendinger mod beslutningen om at placere gruppen på USA's terrorliste. Denne mulighed, siger domstolen, skulle MEK have haft efter at gruppen i 2001 tog afstand fra vold og nedlagde dens våben.
Dommerens kendelse tog ikke højde for, hvordan det amerikanske udenrigsministerium skal tage hemmeligstemplede oplysninger i anvendelse, når det kategorisere grupper som terroristiske, men fastslår i stedet blot, at USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, skal se på sagen med MEK igen.
Det amerikanske udenrigsministerium siger, at det er ved at studere kendelsen "nøje".
- Den amerikanske regering betragter fortsat MEK som en terrororganisation, siger Philip Crowley, talsmand for udenrigsministeriet.
MEK befinder sig også på EU's liste over terrororganisationer.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub