USA's styrker i Irak er sluppet igennem august, uden at en eneste amerikansk soldat har mistet livet.
Det er første gang siden den amerikansk-ledede invasion af Irak i marts 2003, at der er gået en måned, hvor amerikanerne ikke har haft tab i landet.
- August var den første måned uden kamprelaterede dødsfald og uden dødsfald, som ikke er kamprelateret, herunder ulykker og sygdomme, siger major Angela Funaro, talskvinde for USA's militær i landet.
Hun tilføjer, at der er to tidligere måneder, nemlig december 2009 og oktober 2010, hvor der heller ikke var kamprelaterede dødsfald. Men der blev registreret ikke-kamprelaterede dødsfald.
Rekordmåneden august kommer kort før, at USA efter planen trækker sig helt ud af Irak til nytår.
Der er dog mulighed for, at regeringerne i Bagdad og Washington kan nå til enighed om, at amerikanske soldater skal blive på en træningsmission.
I øjeblikket er der omkring 47.000 amerikanske soldater i landet.
Siden invasionen, som væltede diktatoren Saddam Hussein, er 4474 amerikanske soldater blevet dræbt i Irak.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde