Det altødelæggende jordskælv i Haiti har fået amerikanske film- og musikstjerner til at sætte sig i spidsen for indsamlinger til ofrene og samtidig selv donere betydelige beløb.
Stjernernes hjælpeindsats bliver anført af den haitianske hiphop-kunstner Wyclef Jean.
Brad Pitt og Angelina Jolie var blandt de første stjerner til at komme Haiti til undsætning. Parret har doneret en million dollar til Læger Uden Grænser, der arbejder i den haitianske hovedstad, Port-au-Prince, med at tilse ofre.
Læger Uden Grænser oplyser, at skuespilleren Sandra Bullock også har doneret organisationen en million dollar.
Madonna har givet 250.000 dollar gennem organisationen Partners in Health og siger i en erklæring, at hun beder for det haitianske folk.
- Jeg kan ikke forestille mig de forfærdelige smerter og lidelser, de oplever. Jeg opfordrer alle venner og fans verden over til kollektivt at modsvare mit bidrag og yde den hjælp, de kan, siger sangerinden.
Wyclef Jean har søsat en kampagne, hvor han opfordrer fans til at donere hver fem dollar via sms-beskeder til hans hjælpefond Yele Haiti Earthquake Fund.
Jean havde lørdag indsamlet henved to millioner dollar gennem sms-bidrag, oplyser hans hjemmeside www.yele.org.
Skuespilleren George Clooney skal i den kommende uge være vært for et stort indsamlingsarrangement, "Hope for Haiti, som tv-stationen MTV står bag. Arrangementet, der finder sted i Los Angeles og New York, vil blive vist på de fleste store amerikanske tv-stationer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde