Seks stormagter, heriblandt Rusland og Kina, arbejder sammen om nye sanktioner mod Iran på grund af landets omstridte atomprogram. USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, siger, at "gruppen fortsat står sammen."
- Der er stadig en masse konsultationer i løbet af de næste uger, ikke bare blandt de seks, men også andre medlemmer af Sikkerhedsrådet og medlemsstaterne, siger hun.
Clintons kommentar kommer i kølvandet på en række udtalelser fra diplomater onsdag aften, hvor budskabet var, at Rusland og Kina overraskende var gået med til at sanktionere mod Iran for at forsøge at udvikle atomvåben.
Repræsentanter for Storbritannien, USA, Frankrig og Tyskland skulle være nået til enighed med Kina og Rusland om snarest at sætte gang i forberedelserne af en ny resolution i FN's Sikkerhedsråd.
Kina har hidtil tøvet med at tilslutte sig de fem andre landes ønske om at indføre nye sanktioner mod Iran. Regeringen i Beijing skulle dog på det seneste være blevet overbevist om, at det er den rigtige løsning på den langvarige atomstrid med styret i Teheran.
- Kineserne ved godt, at det ikke er i deres interesse at have et atomvåbenkapløb i Mellemøsten, siger en talsmand for Det Hvide Hus i Washington, Bill Burton.
- Vi er overbeviste om, at vi vil være i stand til at samarbejde med dem om at lægge et meningsfuld pres på Iran, tilføjer han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker