USA har beordret 1400 ekstra marinesoldater til det sydlige Afghanistan for at modstå en forårsoffensiv fra Taliban, siger Pentagon. Det sker selvom amerikanerne planlægger at trække de første soldater hjem fra landet i starten af juli.
Forsvarsminister Robert Gates godkendte onsdag "ekstra marinestyrker til Sydafghanistan for at drage fordel af og konsolidere de fremskridt, som allerede er opnået, og lægge pres på fjenden under vinterfelttoget", siger talsmand oberst David Lapan.
Marinesoldaterne ankommer formentlig inden for få uger og er klar til at gennemføre mindre missioner inden for 90 dage, siger forsvaret.
Amerikanerne håber særligt, at en styrkelse af indsatsen i Sydafghanistan kan hjælpe med at styrke grebet om områder mellem Kandahar By og Helmandprovinsen, som er blevet clearet for oprørsgrupper.
Marinens 26. Ekspeditionsstyrke, der i øjeblikket befinder sig på et skib i Det Indiske Ocean, sætter kurs mod Afghanistan som del af vinterfelttoget, siger general James Mattis fra den amerikanske centralkommando.
Der er i øjeblikket 97.000 amerikanske soldater i Afghanistan og 45.000 fra andre lande, herunder Danmark. Militæret siger, at udsendelsen af 1400 marinesoldater ikke overskrider den øvre grænse på 100.000, som præsident Barack Obama har opstillet.
USA siger, at krigen i Afghanistan bevæger sig i den rigtige retning, men at fremskridtet er skrøbeligt. Avisen Wall Street Journal skriver, at militære ledere har overvejet at sende 3000 ekstra soldater til Afghanistan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde