USA: Syrien har beholdt kemiske våben
- Vi advarer præsident Bashar al-Assads regime mod at anvende disse våben, siger USA's forsvarsminister.
USA's forsvarsminister, Jim Mattis, siger ifølge Reuters, at der ikke kan herske tvivl om, at Syrien har beholdt kemiske våben.
Mattis, der tidligt fredag holdt pressemøde i Tel Aviv sammen med sin israelske modpart, Avigdor Lieberman, afviser at sige noget om, hvor stor en mængde af kemiske våben Syrien råder over ifølge amerikanernes efterretninger.
- Vi advarer præsident Bashar al-Assads regime mod at anvende disse våben, siger Mattis.
Præsident Donald Trumps administration gennemførte et missilangreb mod en syrisk luftbase tidligere i denne måned. Angrebet var en reaktion på et formodet giftgasangreb mod civile i den syriske by Khan i Idlib-provinsen tirsdag.
Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) sagde i denne uge, at det var nervegassen sarin eller en lignende forbudt giftgas, der blev brugt i angrebet i Syrien 4. april, hvor op mod 90 mennesker blev dræbt, og omkring 100 blev såret.
Konklusionen understøtter tidligere meldinger fra tyrkiske og britiske laboratorier.
Vestlige lande støtter USA's beskyldninger om, at den syriske præsidents luftvåben har kastet bomber med giftgas over byen Khan Sheikhoun i Idlib-provinsen.
Det syriske regime afviser, at det var militæret, som udførte angrebet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned