USA: Terrorgruppe dræbte vores ambassadør
Angrebet, der tidligere på måneden kostede den amerikanske ambassadør i Libyen og tre andre amerikanere livet, blev udført af terrorister.
Den igangværende undersøgelse af episoden vil afgøre, hvilken gruppe der var involveret, og om den har kontakt til al-Qaeda.
Det siger den amerikanske forsvarsminister, Leon Panetta, torsdag.
Angrebet på USA's konsulat i den østligt beliggende by Benghazi, hvor ambassadør Christopher Stevens blev dræbt, var et terrorangreb, sagde Panetta på et pressemøde i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.
- Det er åbenbart, at det var en gruppe terrorister, der gennemførte angrebet på vores konsulat og mod vores statsborgere. Jeg mener, at vi stadig mangler at finde ud af, hvem der stod bag angrebet. Det må de videre undersøgelser afklare, siger Panetta.
Panettas udtalelser kommer dagen efter, at udenrigsminister Hillary Clinton antydede, at der var en forbindelse mellem angrebet i Benghazi og al-Qaeda eller Islamisk Mahgreb.
Stevens døde af røgforgiftning, da han var fanget alene inde i den brændende konsulatbygning i Benghazi, efter at det var blevet angrebet af militante. En anden diplomat, Sean Smith, og yderligere to amerikanske sikkerhedsfolk blev dræbt.
Libyens premierminister Mustafa Abushagur har på et pressemøde i Tripoli torsdag sagt, at en undersøgelse er i gang, og at det går fremad. Men han tilføjer, at der ikke er noget endeligt resultat af undersøgelsen, der endnu kan konkludere, hvem der har gjort det.
Han siger, at Libyens og USA's regeringer arbejder tæt sammen i efterforskningen.
Der var i begyndelsen nogen forvirring om, hvorvidt angrebet var blevet planlagt på forhånd, eller om det var opstået spontant under den folkelige protest, der var opstået i kølvandet på den kontroversielle, amerikansk fremstillede film, "Innocence of Muslims".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker