USA: Terrorister i Syrien planlagde stort angreb
USA's militær siger, at det har ramt en gruppe terrorister, der havde planer om stort terrorangreb.
Nogle af de angreb, som USA rettede mod militante islamister i Syrien natten til tirsdag, var mod al-Qaeda-krigere.
Det siger amerikanske embedsmænd, der dermed bekræfter tidligere forlydender.
Ifølge embedsmændene var terroristerne, der kommer fra en gruppe ved navn Khorosan, i gang med sidste fase af planlægningen til et stort terrorangreb mod enten USA eller et land i Europa.
- I nogen tid nu har vi sporet planer om at gennemføre angreb mod USA eller Europa, siger Ben Rhodes, der er USA's præsident, Barack Obamas, vice-nationale sikkerhedsrådgiver.
- Vi mener, at et angreb var umiddelbart forestående, og at sådanne planer skulle gennemføres uden for Syrien, siger han.
Amerikanske efterretningsorganer har først i de seneste uger nævnt Khorasan som en alvorlig terrortrussel.
Medlemmerne af gruppen beskrives som erfarne militante fra al-Qaeda.
De skal have slået sig ned i det borgerkrigshærgede Syrien for at finde et sted, hvor de uforstyrret kan planlægge terrorangreb, producere bomber og rekruttere muslimer fra Vesten til at gennemføre angreb.
Nyhedsbureauet AFP citerer amerikanske embedsmænd for at sige, at Khorosan-gruppen udgør en lige så stor trussel som den, Islamisk Stat repræsenterer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned